Vaskeanvisning
Det er selvfølgelig muligt at vaske både silketøj og bambustøj uden problemer. For silketøj er det vigtigt, at man er nænsom i sin håndtering, når man vasker. Hvis du behandler tøjet korrekt, så holder det hele livet. Læs derfor nedenstående instruktioner nøje, inden du vasker dit tøj!

Silketøj og sengetøj i silke
Grundreglen, når det kommer til silke, er at vaske tøjet/ sengetøjet så sjældent som muligt og hellere lufte det efter behov. Følg disse anbefalinger, når du vasker:

Når du vasker tøj/sengetøj af silke, anbefaler vi håndvask på maksimalt 30 grader. Det er muligt at vaske genstandene i vaskemaskinen på et håndvaske-/silkevask-program eller lignende, afhængigt af de tilgængelige programmer på din vaskemaskine. Dog altid ved et maksimum på 30 grader.

Vask altid separat eller med tøj i lignende farver.

Brug et mildt rengøringsmiddel uden enzymer, såsom Neutral, Änglamark eller lignende. Brug aldrig skyllemiddel.

Lad tøjet/sengetøjet dryptørre efter vask. Det bør aldrig tørretumbles. Silke tørrer meget hurtigt.

Tøjet og sengetøjet kan stryges, men start ved svag varme.

Silkedyner
Vores silkedyner og -puder vaskes ikke som andet silketøj. Silkedyner og -puder skal kun luftes, men hvis det bliver nødvendigt med en vask, anbefales det at gøre følgende:

Vi anbefaler først og fremmest håndvask
Hvis dynen eller puden får en plet eller spildes på, kan du vaske pletten i hånden med et enzymfrit vaskemiddel eller en mild sæbe. Lad stoffet tørre liggende fladt bredt ud.

Alternativt kan du anvende et renseri
Kontakt dit nærmeste renseri for råd og vejledning. Husk at gøre tydeligt opmærksom på, at det drejer sig om en silkedyne, der skal vaskes meget nænsomt.

Vi anbefaler først og fremmest, at du vasker pletten i hånden - helst straks efter, at pletten er opstået.


Bambusprodukter
Vaskeanvisningerne vedrørende bambusprodukter varierer for de forskellige beklædningsgenstande og artikler. Alle produkter lavet af bambus kan vaskes ved mindst 40 grader, mange op til 60 grader. Læs derfor altid vaskemærket på tøjet/produktet inden vask, så holder dit tøj længere.